Vi trak på smilebåndet

Når udtryk som mamelukker og sludrechatol bliver brugt i en ganske almindelig hverdagssætning, så ved man, at mormor er på visit. Flere af disse bliver slynget ud i løbet af eftermiddagen, hvor der bliver spist tærte og vegetarfrikadeller til frokost, ved et  bordbænkesæt et sted i Søndervig. Vi lytter til mågerne der skriger ned til os og vi får fortalt for 3. gang, hvad  vi hver især har lavet i sommerferien. Der hvor vi normalt ville blive utålmodige, sidder vi bare og smiler kærligt af, hvordan det hele har udviklet sig, og mormor ældre er blevet. Disse dage er noget ganske særligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar