Ja

Vi styrter rundt mellem hinanden for at finde vores redskab, river t-shirten og bukserne af, så kun dragten er tilbage. Gulvet er parat, til vi indtager det, med vores redskaber. Bolden laver flydende bevægelser. Den glider ud af mine hænder, triller væk. Jeg styrter efter den og prøver at fokusere igen. Alt går galt, men på tilskuerrækkerne sidder det bedste publikum. Bedsteforældre, forældre og søskende. De klapper bare de ser et smil, hvisker tavlen ren og ser frem til vi kommer på gulvet igen. Der er virkelig intet bedre end følelsen af et publikum, der klapper i takt, mens man går ud. Kan mærke at 13/14 får en kanon opvisning. Jeg glæder mig til foråret.